Saint Clara er ikke en artist, der sidder på hænderne, og i en alder af bare 23 år står hun skarpt med en karriere, der indtil videre tæller over 100 mio streams alene på Spotify, 3 albums og både indendørs og udendørs koncerter med et ekstremt højt ambitionsniveau.

Saint Clara går ikke på kompromis, og hun insisterer på, at de store ambitioner altid går hånd i hånd med en kæmpe portion integritet, nærvær og personlighed. Hendes disciplin og kompromisløshed har bragt hende langt, og i de kommende år vil hun fokusere endnu mere på en international karriere og har gennem hele 2023 brugt lange perioder i Los Angeles på at skrive nye sange.
I 2022 udkom hendes 3. album “OFF”, som hun havde arbejdet på i næsten 2 år i tæt samarbejde med Phlake-producer Jonathan Elkjær. Albummet viste en helt ny og mere moden side af Saint Clara, og ikke mindst singlen “Oh My God” løftede albummet langt ind i 2023, som ét af årets allerstørste hits i Danmark.

Facebook
Booking
Zar Paulo væltede med unikt talent for at skabe skrive originale sange og skabe særlige liveoplevelser ind i det talentfulde vækstlag på den danske musikscene i 2022. Den århusianske poprock kvintet er allerede nu kendte for deres energiske og medrivende liveshows, hvor deres tilstedeværelse er til at føle hos publikum.

Zar Paulo har længe været på folks tunger, som et af de helt nye bands man skulle holde skarpt øje med. Første udspil fra albummet, singlen ’Klap For Fædrelandet’, fra januar 2022 fik vanvittig ros fra både radio og medier, var i højeste rotation hos P6 Beat og blev kåret til P3’s Uundgåelige. Dernæst kom singlen ’Tiger’, samt en genudgivelse af deres gennembrudssang ’Stop Believing’ og efter næsten to års venten udgav Zar Paulo i oktober 2022 første halvdel af deres debutalbum ’Elendig Software’, som i april 2023 udkom i sin helhed til store roser fra flere toneangivende medier.

Facebook
Website
Booking
PATINAs kerne er de tre trommeslagere Gregers Møller Jensen, Mads Skov Hansen og Søren Bastrup Bojsen, der skiftevis giver den som frontmand og skaber et ekstatisk fællesrum, hvor man med åbent bryst kan stille sig sårbar.

PATINA udgav debutalbummet ‘Drømmefanger’ i februar 2021 – efter et 2020 hvor bandet for alvor gjorde deres indtog på den danske musikscene. Her blev bandet belønnet med en nominering til P3s talentpris, spillede en flot efterårstour og sluttede året af med at få at vide, at netop ’Flammer Rammer’ var den mest afspillede sang på P3 i hele 2020. 2021 bød på spændende koncertoplevelser – heriblandt ikoniske Store VEGA i København, samt en indskrivelse i DR2s store danske rockhistorie.

Patina Website
Patina Facebook
Velour
Nogle gange så kommer der en musiker ind af døren og slår benene væk under en og rammer en direkte i hjertekulen med sin sang. Sådan er det med Pauline og med hendes debutsingle ”Ny Og Næ”, der blandet andet har været Ugens uundgåelige på P3 – en sang der bedst kan beskrives som en storladent, sfærisk blanding af spillet og programmeret musik. Lyden af dansk musik med et moderne pop/indie tvist.

Pauline Facebook
All Things Live
iomfro er poetisk pop fra en ung krop. Om at føle for meget, og føle at andre siger én for lidt.

Iomfro udgav sin debutsingle ”ægte kvinde” den 8. marts på Kvindernes Internationale Kampdag. Meget passende, idet sangen udgør en hyldest til kvindelighedens mangfoldighed.
Efter ”ægte kvinde” fulgte singlerne ”danse” og ”jeg føler”, og til sammen udgør de tre numre en singletrilogi om den ensomhed, selvbevidsthed og det forventnings-tankemylder, som især præger generation Z.
Sangerens musik bliver spillet flittigt på P6 Beat, og så har iomfro markeret sig med optrædener til blandt andet Kronprinsparrets Priser og Spot Festival.

iomfro Facebook
Velour

Emma Winther

Emma Winther er tilbage, og hun byder dig velkommen i de Femme Fataltes Klub.
Et mentalt space, hvor alle er velkommen. Her er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert, og her er der plads til at kaste sig ud i ting og falde fatalt, ligesom det er en klub, hvor man griber hinanden i faldet.

Emma Winther lyriske univers har alle grobund i personlige oplevelser – og til trods for at være en musikalsk dagbog, udfolder Emma Winther, gennem ærlige produktioner, sin fine, poppede vokal, universelle menneskelige fortællinger, der rammer dér, hvor det både kan gøre ondt, inspirere og motivere.

Emma Winther Facebook
The Music Company
Vestjysk Historiefortælling med ny lyd.
Karl Kristian fra Hvide Sande spejler sin musik og tekster i det jordnære. At Karl Kristians førstesingle fra debutalbummet ”Før jeg sover ind” fra 2019 er opkaldt efter musikerens egen hjemstavn, er ingen tilfældighed. Sangen ”Hvide Sande” indledes med ordene et skib kommer hjem.., og det er netop, hvad Karl Kristian er. Vendt tilbage til sine rødder. En opvækst i den lille vestjyske fiskerby mellem hav og fjord har formet Karl Kristian som musiker og hjulpet det nye talent til at finde sin plads på den danske musikscene. I sin stil læner han sig tæt op ad lokalsamfundets lune, hvilket også afspejler sig i hans musiske udtryk.

Det nye album ”Superhelt” er skabt i samarbejde med Poul Krebs og topmusikere, der bedst er kendt bag navne som Peter Sommer og Jonah Blacksmith.

Karl Kristian & De Store Drenge er på turne i 2024:
Palle Hjorth på keys, klaver og harmonika
Søren Poulsen på trommer og percussion
Henrik Poulsen på elbas

Karl Kristian Facebook
fmk